Armen tilhører min veninde, som synes jeg skulle
have min buket med i billedet - i sidste øjeblik ;)
Som den opmærksomme læser nok har opfanget - så er det Mandens og min bryllupsdag i dag :D Tænk at det er 3 år siden at jeg så sådan her ud! Det var den mest fantastiske dag i hele mit liv - og også for Mandens, han har da ikke sagt andet, ha ha ha...
I får lige nogle billeder fra vores smukke dag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, vi havde ingen bekymringer og var omgivet af dejlige mennesker og masser af kærlighed!
"Flyderen" som kom og hentede mig og mine smukke ledsagere
På vej op til min kommende Mand
Mandens fætters kone havde lavet dette lækre overflødighedshorn
til vores reception - virkelig delikat og smukt
Beklager det dårlige billede, men håber I kan få en ide om
vores bryllupskage :) Manden og jeg er ikke så
traditionelle!
Se en fin æresport de havde lavet til os :)
Hjertet er "genbrug" fra mine svigerforældres
sølvbryllup, det er ret sødt!
Der blev kysset en del - og sådan skal det være :D
Manden og jeg holdte vores bryllup på Odense Congress Center og det var bare den rene fornøjelse! Personalet er super professionelt og de har en høj servicestandard, vi kunne ikke sætte en finger på noget og var mere end tilfredse med at holde det der. Vi har endda talt om at vi gerne vil holde vores kobberbryllup der ;D Ja, jeg lægger mange planer for fremtiden, ha ha ha...
Selve vielsen foregik i Højby Kirke, da det er der Manden er fra og blev konfirmeret. Vi havde den skønneste kvindelige præst, som bare fuldt ud forstod os, og holdte en virkelig smuk tale for os - det var bare helt perfekt.
Selve receptionen blev holdt i mine svigerforældres have, og vi havde masser af drikkelse, bryllupskage, frugt, snacks og overflødighedshorn til alt og alle - og ikke desto mindre blev det meste spist! Men det er jo kun dejligt :)
I dag har jeg lagt lidt planer for Manden og jeg, men det skal jeg nok blogge om senere, nu vil jeg nyde dagen med min skønne Mand og glæde mig over at sådan et lækkert stykke Mand, vil dele sit liv med mig!
- Maj :)